OVERPAP OG UNDERPAP
Tagpap indeholder ikke pap. I dag er tagpap bygget op om en armering af en polyesterfilt (forkortet som PF) evt. kombineret med glasfilt. Polyesterfilt har stor styrke og fleksibilitet, og er ufølsom overfor fugt. På begge sider af armeringen er der et lag bitumen, som udgør den vandtætte del.
I nogle typer tagpap er bitumenlaget tilsat et gummimateriale, SBS, der giver tagpappet større fleksibilitet og dermed større evne til at optage bevægelser fra underlaget. Samtidig har denne type tagpap større modstandsstyrke mod vejr og vind og forlænger dermed levetiden for tagdækningen.
På bagsiden har tagpappet enten et tyndt lag plastfolie eller et fint lag sand, som skal forhindre, at tagpappet klæber sammen i rullen.
Overpap har bestrøning af granuleret skifer på oversiden for at beskytte bitumen mod solens nedbrydende stråler. Samtidig er skiferbestrøningen det lag, der giver tagpappet sin farve – sort, teglrød, lys grå, skovgrøn m.v.
PF 5000 SBS Svejseovermembran:
Produktet anvendes som øverste lag i et- eller flerlagsdækninger ved nydæknings- og renoveringsopgaver, hvor der ønskes en tagdækning med gode elastiske egenskaber og en lang levetid.
Produktet anvendes med fordel ved entrepriser, der skal udføres ved lave arbejdstemperarturer, eller hvor der kan forekomme bevægelser i underlaget. Produktet anvendes endvidere ved renoveringsopgaver, hvor der forekommer særlig stor vandbelastning og hvor der ikke er mulighed for fuldstændig tagafvanding.
Produktet fuldsvejses eller punktsvejses til underlaget, og det kan anvendes ned til – 15°C (Produkttemperatur)
PF 3500 SBS Svejseundermembran :
Produktet anvendes som underste lag i flerlagsdækninger i nydæknings- og renoveringsopgaver, hvor øverste lag svejses på. Produktet anvendes med fordel ved entrepriser, der skal udføres ved lave arbejdstemperarturer, eller hvor der kan forekomme bevægelser i underlaget.
Produktet anvendes endvidere ved renoveringsopgaver, hvor der forekommer særlig stor vandbelastning, og hvor der ikke er mulighed for fuldstændig tagafvanding.
Produktet fuldsvejses eller punktsvejses til underlaget, men kan også mekanisk fastgøres. Kan anvendes ned til -15°C (Produkttemperatur)